Som det er tydeligt, så er det ikke ofte at jeg skriver et nyt indlæg her på bloggen. Det er jeg langt fra ene om, det sker jævnligt at jeg under en søgen havner på en blog der ikke har være bidraget til i halve og hele år. Det kan selvfølgelig (ikke mindst for min egen) undskyldes med manglende tid – men kun til en hvis grænse.

Kan vi ikke alle finde ½ time en gang om måneden til at skrive om et eller andet der interesserer os? Er der overhovedet nogen der gider læse det vi skriver? Er det nødvendigt at nogen gider læse det? Egentlig synes jeg ikke det er det vigtigste. I processen med at skrive så finder man selv nogle gode informationer, i nogle tilfælde kan man gøre det som en form for terapi. At fælde noget ned med ord tvinger en til at tænke lidt mere over det.

Mangfoldigheden af steder

I dag er der uendeligt mange sites man kan være social på. Facebook er klart den mest kendte. Twitter til korte beskeder er godt med i nogle grupper. Google+ er jeg stadig lidt usikker på hvad jeg skal bruge den til (men er dog på). Så er der den tidligere populære men nu nærmest excentriske Myspace. Det er vist mest kunstnere der bruger den. Billedet til højre er et udsnit fra social-del knappen på en tilfældig artikel på Berlingske. Hvis man trykker “Del”  får man mulighed for at dele / “bookmarke” / publicere artiklen op ikke færrer end 334 forskellige sites. Langt de fleste af dem har jeg aldrig hørt om. Mon den webmaster der har sat systemet op nogensinde har? Men det er et billede på den mangfoldighed sociale sites på nettet har fået.

Selv er jeg primært aktiv på nogle få steder (links er i toppen af siden):

• Facebook – venner, familie, nærmeste kolleger og en lang række tidligere kolleger, skolekammerater og andre som jeg ikke ellers taler med. For mig er det et godt sted at finde underholdning og samtidig følge lidt med i hvordan det går med min familie i den anden del af landet, se lidt billeder af (især) deres børn. Selvom jeg har et par håndfulde udlændinge på min Facebook venneliste er sproget i mine posts hovedsageligt dansk.
• Twitter – jeg er selv ret ny på Twitter. Selvom det er en service der er over 5 år gammel så kunne jeg indtil for kort tid siden ikke se hvad jeg skulle bruge den til. I starten brugte jeg den til at følge med i nye releases af software jeg bruger, i dag følger jeg både venner og især vigtige tekniske personligheder. Jeg har på det sidste besluttet kun at twitte på engelsk (undtaget når jeg re-tweeter vigtige beskeder på dansk). Jeg har også (uden stor succes) forsøge at bruge twitter til at finde information når Google ikke har været brugbar.
• Linkedin – professionelt karrierenetværk. For mig er det min live-CV og samtidig kontaktdatabase over folk jeg møder som en del af mit arbejde.

Derudover er der en lang række specialiserede sites som jeg brugere mere eller mindre. Tripadvisor er god at finde information om hoteller, restauranter m.m. Jeg forsøger at bidrage når jeg er ude og rejse og har tid til det. IMDB vurderer jeg de film jeg ser, dog mest når jeg synes jeg har set en rigtig god en eller har set en der efter min mening har en uretfærdig vurdering (for høj eller for lav).

Google+ er jeg stadig lidt afventende overfor. De eneste jeg kender der er aktiv dér er dem som nærer antipati mod Facebook. Både Google og Facebook er mastodonter. Det vi virkelig har brug for er et distribueret socialt netværk som ikke styres af én kæmpe organisation som opbygger en skjult viden om os. Den seneste jeg har hørt om er Diaspora. Det bliver meget spændende at se om ét af disse netværk får så stor tilslutning at den bliver dækkende. Værdien af et sådant netvæk er kun tilstede hvis hovedparten af ens kontakter kender og bruger den.

Inden længe bliver jeg også aktiv på Chatter – en ny socialiseringstjeneste for brug indenfor virksomheder og i lukket forum med udvalgte kunder. Det er på en fremragende måde integreret i  Salesforce’s øvrige tjenester på Salesforce.com og det er min forventning at den vil kraftigt reducere mængden af interne e-mails og bedre samarbejdet i vores organisation  på tværs af landegrænser.

Sammenknytning

Der er mange muligheder for at knytte de forskellige tjenester sammen. Indtil videre begrænser mit brug sig til:

• Når jeg poster noget på Twitter sendes dette også til LinkedIn, sættes som status på min MSN Messenger og postes på min facebook væg
• Når jeg poster på bloggen her postes det også på min Facebook væg og kommentarer fra Facebook føres tilbage hertil – hvis det da virker, for den del har jeg lige sat op.

Personlige forhold

Men derudover så er sandheden også at meget af det der har været vigtigt for mig de sidste par år også har berør mig dybt personligt. Og selvom det nok havde været givtigt for mig at skrive om det her, så har jeg hovedsageligt holdt det for mig selv, og i begrænset omgang postet om det på Facebook (begrænset adgang til venner & venners venner). Det er ikke udelukket at jeg på et senere tidspunkt vil skrive om det her på bloggen.

Personlig huskeblok

Jeg har indimellem overvejet at bruge min blog til at poste små uddrag og links fra steder som jeg nødig vil glemme – altså som en slags udvidet hukommelse. I den forbindelse er det jo ligegyldigt hvor mange læsere man har, for mig ville det være et sted at søge tilbage og finde de smarte tips år efter. Men indtil videre har jeg prøvet Evernote og i dag bruger jeg mest Microsoft office produktet “One Note”.

Den knapt så seriøse afslutning

Ovenpå disse tunge overvejelser, så lad mig slutte af med en knap så seriøs oversigt over de vigtigste sociale netværk-sites. Min kilde til dette er fantastiske Rosella Carbone, min account manager hos Salesforce.com. Tryk på billedet for at få det i stor størrelse.